Blomster & Borddækning – Skræddersyede Konceptvogne – Event Design & Skilte

Velkommen til by LeMon

EVENT DESIGN

Hos By LeMon skaber vi mere end smukke detaljer
– Vi specialiserer os i unikke eventdesigns, der ikke blot pynter,
men fortæller historier og skaber stemninger, dine gæster husker længe efter.

Uanset om du planlægger et bryllup, et eksklusivt event, en fejring eller en visuel iscenesættelse af dit brand,
skaber vi løsninger, der rammer præcis den følelse, du vil fremkalde.

Vi arbejder med blomsterdesign, borddækning, eventstyling og specialbyggede elementer,
 fra take a seat-vægge og kreative installationer til personlige detaljer, der binder hele oplevelsen sammen.

Intet er standard.
Vi tror på skræddersyede løsninger, æstetik med kant og håndværk med sjæl.
Hver detalje bliver gennemtænkt, tilpasset din stil og håndlavet med kærlighed – fra første skitse til sidste finish.

Lad os skabe noget smukt sammen

lemon konceptvogn_med tag og rose

Konceptvogne

Vi laver stort set alle slags konceptvogne, perfekte til at skille sig ud og skabe historie.

skilte

Skilte i træ, som kan behandles med olie eller maling. Du kan vælge mellem påsætning af tekst i folie eller håndmalede skilte. 

Blomster, bord & eventstyling

Blomster skaber stemning, formidler følelser og fortæller små historier i sig selv. Derfor giver vi dig mulighed for at lade vores dygtige florist bidrage med sin sans for detaljen, så din borddækning bliver en helstøbt og personlig oplevelse – præcis som du ønsker det.

Vores koncepter

Konceptvogne

Giv dine gæster en oplevelse udover det sædvanlige med vores stilfulde konceptvogne, designet til at være både blikfang og funktionelt samlingspunkt.

Hos By LeMon forvandler vi det praktiske til noget poetisk – vores vogne er ikke bare praktiske serveringsstationer, de er en del af fortællingen.

Konceptvogne til ethvert formål.

Hver vogn er gennemtænkt ned til mindste detalje og kan tilpasses jeres event, tema eller brand. Vi skaber en rød tråd mellem æstetik og funktion, så vognen smelter sammen med resten af indretningen og løfter helhedsoplevelsen. Vognene kan f.eks. designes til:

  • Champagnevogn –  med sprudlende bobler

  • Cocktailvogn – elegant, festlig og fyldt med stemning. Perfekt til velkomstdrinks, signaturcocktails eller late night drinks.

  • Kaffevogn – en hyggelig og aromatisk pause. Server specialkaffe, espresso og varme drikke fra en smukt indrettet kaffevogn

  • Kagevogn – en sød oplevelse, der får smilene frem. Perfekt til dessert, natmad eller bare som et legende indslag  

  • Isvogn/slush ice vogn – retro, romantisk eller moderne, tilpasset til jeres stil.

  • Tapas – små bidder, stor oplevelse. En charmerende serveringsform med små delikatesser, der kan sammensættes efter tema eller smag.

  • Blomstervogn – brug den som en levende blomsterbar, hvor gæsterne selv kan sammensætte en lille buket – eller som en del af dekorationen, der emmer af liv og duft. 

  • Slik- og snacksvogn – et hit for både børn og voksne. Fyld den med farver, former og smag – og lad gæsterne selv gå på opdagelse.

  • Brød- & delikatessevogn – perfekt til brunch, reception eller picnic-event. Fyldt med brød, smør, olier og små specialiteter

Vi har løsningerne – og vi elsker at tænke kreativt sammen med dig.

Uanset om du planlægger et bryllup, en firmafest, en butiksåbning eller en privat fejring, tilpasser vi vognen efter dine behov. Farver, dekorationer, indhold og opsætning – alt kan formes, så det matcher din vision. Det handler om at skabe din version af det perfekte øjeblik.

skilte

Et smukt skilt gør mere end at vise vej – det skaber stemning, sammenhæng og en visuel identitet, der løfter helhedsoplevelsen.

Hos By LeMon designer vi skræddersyede skilte, der matcher din begivenhed, dit brand og din æstetik – uanset om det er til bryllup, event eller erhverv.

Skilte der bliver lagt mærke til -og husket.

Hvert skilt bliver skabt med fokus på både funktion og form.
Fra elegante velkomstskilte til kreative vejvisere og bordskilte med finesse – vi sørger for, at dine gæster guides med stil og føler sig mødt af en rød tråd fra start til slut.

  • Velkomstskilte – Skab den perfekte første stemning med et smukt skilt, der byder dine gæster velkommen.

  • Vejvisningsskilte – Funktionelle, men æstetiske, så gæsterne let finder rundt.

  • Bordskilte & menukort – Matcher resten af borddækningen og skaber en harmonisk oplevelse.

  • A-skilte – Ideelle til både udendørs og indendørs brug – med personlig tekst og udtryk.

  • Brandskilte – Unikke skilteløsninger til virksomheder, events og popup-butikker.

  • Specialdesignede skilte – Har du en særlig idé? Vi hjælper med at gøre den visuel og virkelighedsnær.

Alle vores skilte tilpasses farver, skrifttyper og materialer, så de passer perfekt til dit tema og øvrige eventindretning. Når alt spiller sammen, skabes en oplevelse, der føles eksklusiv, gennemført og gennemtænkt ned til mindste detalje.

Vil du have skilte, der gør indtryk og binder dit visuelle univers sammen?
Så send os en mail med din forespørgsel.

blomster, bord og eventstyling

Når alt spiller sammen – farver, former, materialer og stemninger
– opstår den magi, der løfter din begivenhed fra flot til uforglemmelig.

Hos By LeMon skaber vi helhedsoplevelser, hvor blomsterkunst, borddækning og styling smelter sammen i ét æstetisk og gennemtænkt udtryk.

Vi skaber et univers med vores øje for detaljer.
Hver eneste detalje – fra den første velkomst til det sidste glas – er med til at fortælle jeres historie.
Vi sammensætter blomsterarrangementer, borddækningskoncepter og stylingelementer, der komplementerer hinanden og jeres unikke stil.
Uanset om du drømmer om noget romantisk og organisk, moderne og minimalistisk eller farverigt og legende, finder vi den visuelle røde tråd og skaber et gennemført univers omkring din begivenhed.

Blomster der vækker følelser.
Vi arbejder med blomster som et kunstnerisk sprog.
Vi bruger former, farver og duft til at sætte stemningen og bringe rummet til live – hvad enten det er store installationer, løse buketter eller små dekorationer til bordet. Hver blomst er nøje udvalgt, så udtrykket bliver præcist, poetisk og personligt.

Borddækninger med stemning.
Vi arbejder med alt fra servietter, service og glas til lys og underlag – altid med blik for balancen mellem det funktionelle og det æstetiske.
Et veldækket bord opfordrer til nærvær, samtale og nydelse – og vi sikrer, at bordet afspejler både anledningen og jeres personlighed.

Eventstyling med karakter.
Det er helheden, der tæller – og vi har øje for den.
Vi styler lokalet, så alt spiller sammen: blomsterne, bordene, farverne, lyset, skiltene, de små detaljer, som gæsterne lægger mærke til uden helt at vide hvorfor.
Vi skaber stemning med sans og strategi – og altid med jer i centrum.

Vil du slippe bekymringerne og læne dig ind i en smuk og gennemtænkt eventoplevelse?
Så lad os tage hånd om styling, blomster og borddækning – og skabe en ramme, hvor minderne kan folde sig ud.

Skab visuel magi

Tilføj et unik og elegant touch til dit event

Vores koncepter er perfekte til store firmaevents, butik og hoteller, bryllupper og eksklusive arrangementer, der ønsker at tilføje et elegant og magisk touch.

lemon

Om by LeMon

Velkommen til By LeMon – et kreativt univers, hvor passion for æstetik, håndværk og unikke oplevelser forenes. Med en baggrund inden for floristik, grafisk design, eventplanlægning og snedkeri skaber vi eksklusive visuelle koncepter, der forvandler omgivelser og skaber stemningsfulde universer.

Vi specialiserer os i den visuelle storytelling, såsom at designe og udføre skræddersyede blomsterinstallationer, kunstneriske dekorationer, skilte, serveringsvogne og visuelle koncepter, der understøtter din identitet – uanset om det er til butikker, hoteller, kontorer, showrooms eller messestande.

Derudover skaber vi magiske rammer for bryllupper, firmafester og events, hvor hver eneste detalje er gennemtænkt for at skabe en mindeværdig oplevelse.

Hos By LeMon tror vi på, at helhedsoplevelsen ligger i detaljen. Vi har en skarp sans for æstetik og forener kreativitet med funktionalitet, så hvert projekt afspejler vores kunders vision og værdier.

Vores mission er at skabe uforglemmelige oplevelser, der ikke bare imponerer i nuet, men efterlader et varigt indtryk. Vi designer ikke blot rum – vi skaber stemninger, fortællinger og sanselige oplevelser, der beriger og inspirerer.

Lad os sammen skabe noget ekstraordinært.

kontakt!

Vil du vide mere?

Vi vil meget gerne høre alt om dine idéer og drømme.

Uanset om det er en stor eller lille opgave, så dedikerer vi os altid 100% til at hjælpe dig med at opfylde dine drømme.

get inspired

1. SALG TIL ERHVERVSKUNDER (B2B)

1.1. Tilbud og ordre

Alle tilbud er gældende i 14 dage, medmindre andet fremgår. Aftale anses først som indgået ved skriftlig ordrebekræftelse fra by LeMon.

1.2. Specialfremstilling

Alle vogne produceres efter kundens specifikationer og ønsker. Kunden er ansvarlig for at kontrollere og godkende design, materialevalg og funktioner, herunder dimensioner, farver og anvendelighed. Ved ordreafgivelse anerkender kunden, at vognen er produceret til et specifikt formål og ikke kan videresælges af by LeMon til anden side.

1.3. Ansvarsbegrænsning

by LeMon fraskriver sig ethvert ansvar for indirekte tab, herunder driftstab, tabt avance eller følgeskader. Funktionalitet og anvendelighed er kundens ansvar, når designet er godkendt.

1.4. Reklamation

Der ydes 6 måneders reklamationsret mod dokumenterede fabrikationsfejl. Reklamationen dækker ikke:

  • Æstetiske variationer eller afvigelser fra visuals/renderinger

  • Patina, ridser, farveforskelle eller naturlige tegn på brug

  • Forkert opbevaring eller manglende vedligehold

  • Fejl der kunne være konstateret ved levering og som ikke er meldt inden 5 dage

1.5. Levering

Levering sker ab fabrik, medmindre andet er aftalt. Forsendelse sker for kundens regning og risiko.

1.6. Betaling

50% af ordrebeløbet betales ved ordreafgivelse. De resterende 50% betales senest ved levering eller afhentning. De første 50% er ikke refunderbare, uanset om kunden fortryder, aflyser eller er utilfreds med slutproduktet.

1.7. Ejendomsforbehold

Produktet forbliver by LeMon’s ejendom, indtil fuld betaling er modtaget.


2. SALG TIL FORBRUGERE (B2C)

2.1. Specialtilpassede varer

Ved køb af specialfremstillede vogne frafalder fortrydelsesretten jf. forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 3.

2.2. Kontrol og godkendelse

Kunden opfordres til at gennemgå vognen ved levering. Eventuelle fejl eller mangler skal anmeldes skriftligt inden for rimelig tid og senest 14 dage efter modtagelse. Fejl, der kunne være konstateret ved levering, kan ikke påberåbes efterfølgende.

2.3. Reklamation

Der ydes 2 års reklamationsret jf. købeloven. Reklamationen dækker ikke:

  • Designvalg foretaget af kunden

  • Forskelle mellem forventninger og faktisk produkt, når dette følger af aftalt specifikation

  • Æstetik, mindre farve- eller strukturafvigelser

  • Fejl som skyldes forkert brug, slid, manglende vedligehold eller ydre påvirkning

2.4. Levering

Leveringstidspunkt oplyses i forbindelse med ordrebekræftelse. Vi tager forbehold for forsinkelser grundet force majeure.

2.5. Betaling

50% betales ved ordreafgivelse. Resterende 50% betales ved levering eller afhentning. De første 50% refunderes ikke ved fortrydelse, aflysning eller utilfredshed med produktet.


3. GÆLDER FOR BEGGE PARTER

3.1. Force majeure

by LeMon er ikke ansvarlig for forhold uden for vores kontrol, herunder strejke, brand, krig, pandemi, forsyningsproblemer eller offentlige påbud.

3.2. Tvister og lovvalg

Alle tvister afgøres efter dansk ret ved Retten i Glostrup.

Scroll to Top